English

Kundeanalyse og e-strategi

Du lærer at lave kundeanalyser og se vækstmuligheder for virksomhedens online salg.

På kurset 'Kundeanalyse og e-strategi' er kunderne i fokus. Her bliver du klogere på at identificere dine kunder og bestemte kundetyper samt analysere og forstå deres adfærd. Du lærer hvordan man kommunikerer og sælger online med kunderne i fokus. Herunder hvilke kommunikationsløsninger, der findes online - fx webshops, e-kataloger, online markedspladser, intranet o. lign.

Efter du er blevet klogere på kundeanalyse, lærer du hvordan du udarbejder en online strategi for din virksomhed med fokus på dine kunder. Du lærer at arbejder strategisk med din online forretning og se mulighederne i de forskellige online services, der findes. Det kan fx være webshops, e-kataloger, online markedspladser, intranet og mange flere.

Indhold

  • Identificér dine onlinekunder
  • Bliv klogere på hvor du finder dine kunder 
  • Lær at kommunikere og sælge til dine kunder
  • Lær at udarbejde en strategi for hvordan du når dine kunder online (e-strategi)

Kurset indgår i følgende kursusforløb



Udbytte

Efter kurset kan du lave analyser af virksomhedens kunder, for at afdække potentialer for salg af virksomhedens ydelser og produkter online. Deltageren kan via kundeanalysen generere en behovsoversigt og identificere nøgleområder for virksomhedens e-strategi (strategi på online markedet), herunder indsatsen vedrørende online markedsføring og salg. En beskrivelse af e-strategiens nøgleområder klarlægger hvilke e-services der skal satses på og hvilke faglige kompetencer det kræves at kunne følge e-strategien.

Målgruppe

Kurset i 'Kundeanalyse og e-strategi' henvender sig til dig, som er virksomhedsejer eller ansat i en handels- eller servicevirksomhed, hvor man har intentioner om at starte eller udvide virksomheden med en online forretning. Du kan også allerede have etableret en online webshop, men have brug for en forståelse for de muligheder, der ligger i en online forretning.

Unikt kursus for ledige
Kurset ligger på den nationale positivliste, og oplagt for dig, som er ledig, at inkludere i din 6 ugers jobrettede uddannelse. Tal med din sagsbehandler for at tilmelde dig kurset eller kontakt vores kursussekretær.

Se alle vores kurser på den nationale positivliste her

Forudsætninger

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på kurset i 'Kundeanalyse og e-strategi'.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 256,00
Højtuddannet: kr. 1.218,30