English

Indskrivning og formatering af mindre tekster

Word-trin 1: På kurset lærer du alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med at bruge Word. Du lærer de helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling med indskrivning, redigering, formatering og opstilling af mindre tekster.

'Indskrivning og formatering af mindre tekster' er trin 1 af 5 Word-kurser for dig, der vil blive bedre til at arbejde med tekstbehandling og layout i Word. Trinene tager dig fra begynder til superbruger.

På kurset får du en grundig gennemgang af de grundlæggende faciliteter i Word. Du lærer at indskrive og redigere fx breve, notater og skemaer med enkle tekstopstillinger.

Indhold

  • Indskrivning og redigering af tekst
  • Sideopsætning, margener, sidenummerering m.m.
  • Stavekontrol, autokorrektur og orddeling
  • Indsætte objekter, herunder billeder og symboler
  • Punktopstillinger
  • Enkle tabulatoropstillinger
  • Enkle tabeller

Kurset er Word-trin 1 af 5. Læs mere om Word-trinene her

Kurset indgår i følgende kursuspakke:



Programversion

Word 2016

Udbytte

Du lærer at oprette, redigere og formatere tekster, så dine dokumenter har et præsentabelt udseende, og du arbejder med forskellige opstillingsmuligheder, der medvirker til at gøre dine tekster mere overskuelige og professionelle at se på.

Målgruppe

Kurset 'Indskrivning og formatering af mindre tekster' er for dig, der vil have en grundlæggende introduktion til brug af tekstbehandlingsprogrammet Word. Du vil gerne arbejde professionelt med tekster og layout i Word, og savner viden om programmets grundlæggende funktioner. 

Unikt kursus for ledige
Kurset ligger på den nationale positivliste, og oplagt for dig, som er ledig, at inkludere i din 6 ugers jobrettede uddannelse. Tal med din sagsbehandler for at tilmelde dig kurset eller kontakt vores kursussekretær.

Se alle vores kurser på den nationale positivliste her

Forudsætninger

Det kræver ingen forudsætninger at deltage på kurset 'Indskrivning og formatering af mindre tekster', men det vil øge dit kursusudbytte, hvis du har et basalt kendskab til Windows og kan arbejde med mus og tastatur. 


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 384,00
Højtuddannet: kr. 1.218,30